ØJEBLIKSBILLEDER FRA GRÅBRØDRETORV

Af Knud Michelsen Nedenstående er ikke en sammenhængende, historisk fremstilling af livet, som det gennem århundrederne har formet sig på Gråbrødretorv. Men ud fra historiske holdepunkter har jeg forsøgt at give nogle enkeltstående øjebliksbilleder, både af betydningsfulde begivenheder og af hverdagssituationer. I begge tilfælde har jeg tilladt mig at bruge min fantasi. Derfor beder jeg om, at mine billeder mere betragtes fra en litterær synsvinkel end fra en historisk-videnskabelig.

1232
En lille flok Franciscanermunke ankommer til Danmark, beser i Købmannehavn en ubebygget – eller sparsomt bebygget – grund syd-øst for den under biskop Peder Sunesøn 1209 byggede, første Frue Kirke. Sammen med munkene er Peder Sunesøns søster fru Ingerd af Regenstein, rig enke efter den tyske grev Konrad. Hun vil finansiere opførelsen af et kloster. Hun lover munkene at erhverve og skænke dem grunden.

1238
Klosteret er bygget og indvies under salmesang af fru Ingerd og den første guardian – klosterforstander.
Samme år i klosterets refektorium. Guardianen indskærper munkene deres forpligtelser efter Franciscanerordenens regler:
Du må intet eje.
Du må ikke arbejde for penge men skal tigge dig frem.
Du skal gøre alt muligt godt for nødlidende (fattige, syge, gamle)
Du skal leve nøjsomt
Du skal være absolut kyske. Enhver form for erotik er bandlyst.

1350
Munkene dyrker urter i urtegården midt på det nuværende torv.
På kirkegården nord for klosterkirken – hvor nu Gråbrødretorv 8 ligger – begraves en fattig fiskerkone og hendes spæde datter. Munkene synger begravelsessalme. (Skeletterne findes 2004 ved udgravning under nr. 8)

1482
I refektoriet føres frem broder Johannes, som har begået en frygtelig synd. Han har brugt tiggerposens indhold til at hyre en skøge for at få tilfredsstillet sine syndige lyster.
Guardian Esben Jensen idømmer ham 30 dages fængsel og han føres ned i fængslet under klosterets udbygning mod syd-øst (hvor nu restaurant Peder Oxe ligger. I restaurantens kælder kan man stadig se bygningsrester fra klostertiden, måske væggen til fængslet).

25 april 1530.
Reformationen nærmer sig. Munkene må åbne klosteret for stadens borgmestre og råd og overgive dem alt.

1536
Reformationen er en kendsgerning. Der høres klang af mejsler. Det meste af klosteret nedbrydes.

1620
Storkøbmand Johan Braem forhandler på Chr. IV’s rådhus på Gammeltorv om erhvervelse af grunden med resterende bygninger. Handelen går i orden. På Gråbrødretorv høres atter larm men denne gang med den positive hensigt, at bygninger opstår.

1636
Danmarks store mand, Corfitz Ulfeldt, gift med Chr. IV’s datter Leonore Christine køber Braems bygninger og udvider dem til et prægtigt palæ med facade mod den nuværende Kejsergade. I stedet for salmer lyder der nu lystig dansemusik. Corfitz og Leonore træder gavotten og holder stort hus. Torvet kaldes Ulfeldts Plads,

1647
Corfitz Ulfeldt bliver rigshovmester. Landets højeste embede under kongen.

1648
Ulfeldt er med til at diktere Fr.III’s håndfæsining. De bliver fjender for livet. Deres hustruer, dronning Sofie Amalie og Leonore Christine, endnu mere.

1651
Ulfeldt dømmes for svigagtig embedsførelse. Går i svensk tjeneste under krigene 1658-59.

1659
Natten mellem 10. og 11. februar. Fra volden høres våbengny. Ejeren af huset, hvor nr. 5 nu ligger, pramformand Niels Nielsen er med sin luntebøsse draget til volden for at forsvare sin by. Hans kække hustru koger store baljer med beg, tjære og sæbelud. Bærer dem med sine piger til volden og hælder det frygtelige indhold ned over de angribende svenskere.

1663
Højesteret dømmer Corfitz Ulfeldt til døden. Han er selv i udlandet, men en figur forestillende ham og fyldt med dyreindvolde ”halshugges” udenfor Blåtårn, hvorfra Leonore Christine som fange må se på.

1664
Hammer- og mejselslag på ny på ”Ulfeldts Plads”. Hans palæ – med hvad der deri var tilbage af de gamle klosterbygninger og Braems huse – jævnes med jorden. Skamstøtten rejses.

1708
Guldsmed Bendix Lundh smeder i sit værksted, (hvor nu er nr. 9, restaurant ”Skildpadden”), for kong Frederik IV fodstykket til et sølvkrusifix, som kongen 16 år tidligere har fået som et elskovspant af en smuk italienerinde. (Krusifixet med fodstykke er nu på Rosenborg Museeet).

1728
D. 20 okt. om aftenen. I en kælderbeværtning på torvet hænger syv medlemmer af Københavns brandkorps mere eller mindre sovende ind over bordene. En af deres kolleger er blevet begravet og man har drukket godt og grundigt gravøl. En mand stikker hovedet ind og råber: ”København brænder”. De endnu lidt vågne af brandfolkene prøver at ruske de andre op. Langsomt kommer alle på benene og vakler ud. Fra andre værtshuse kommer andre brandfolk. Men branden breder sig i byen. Vandreservoirerne er under reparation og derfor tomme. Byens kommandant lukker portene af frygt for deserteringer. Men det betyder, at man ikke kan hente vand fra søerne. Alt går galt. Branden når Ulfeldts Plads og alle husene nedbrænder. Skamstøtten sprænges af varmen.

1732
Fiskebløder Hans Lou indvier sit nye hus, nr. 1, der ligesom nr. 3-7 er af modens type, de såkaldte ”gavlkvisthuse”, også p.g.a. forhistorien kaldet ”ildebrandshuse”. I håb om himmelens beskyttelse mod yderligere ildsvåde indmurer han over døren den plade, der stadig sidder der med inskriptionen: DEN FÖRSTE STEEN JEG HAVER LAGT HVORFOR JEG SIGER HERN TAK HVAD ILDEN HAR FORTÆRT HAR GUD IGEN BESKIÆRT

1740.
Skamstøtten genopstilles. Et sted på Ulfeldts Plads rider en – med rette eller urette dømt - lovbryder under ulidelige smerter på træhesten. En anden står i gabestok. Datidens taxachauffører, portechaisebærerne, som havde station på pladsen snakker nok om sjove hyrer, de har haft, f. eks. for berusede adelsmænd og –damer.

1772
I nr. 3, hos madam Schiøtt lægger hende lejer, Johan Herman Wessel, sidste hånd på tragedie-parodien ”Kærlighed uden Strømper”, hvor helten er skræddersvend og heltinden kokkepige.. Musikken, af italieneren Scalkabrini, er så korrekt i de ædle italienske syngespilstraditioner, at man ikke ved, om Scalabrini har fattet ironien i Wessels tekst. Men derved bliver ironien jo endnu bedre. Wessel fejrer færdiggørelsen med sine svirebrødre i ”Norske Selskab” hos madam Juel i Sværtegade. Det Kgl Teater køber forestillingen. Et sandstensrelief i facaden til Gråbrødretorv 3 fortæller om værkets tilblivelse. (I huset boede til sin død magister Harald Langberg, engageret fortaler for bevarelse af Københavns gamle huse. Fru Langberg skøtter nu Wessels stuer).

1807
Der lyder kanontorden. Englænderne bombarderer København. De mistænker regenten, kronprins Frederik, senere Frederik VI, for at ville stille den danske flåde til disposition for Napoleon, og kræver flåden udleveret. Da Frederik siger nej, bombarderer de København. Hele torvets vestside, det gamle klosterareal forvandles til en ruinhob.

1842
Efter anmodning fra beboerne i de nyopførte huse fjernes Ulfeldts skamstøtte og pladsen omdøbes til Gråbrødretorv. Der opføres slagterboder af træ.

1852
Slagterboderne afløses af én lang, grim jernbygning, som fjernes 1902.

1904
Ildebrandshusene males op i de gamle farver. Platantræet plantes.

1944
Der lyder sirener. Allierede flyvere er i luften. Folk søger ned i de på pladsen opførte beton-beskyttelsesrum.

1968
Den rebelske 60’er ungdom lejrer sig overalt på brostenene, spiller guitar og synger respektløse sange.

1971
Søren Georg Jensens ”Vandkunst” opstilles.

2004
Festlig stemning en sommerdag med alle fortovsrestauranterne fuldt besat af danske gæster og turister fra alle nationer.

Der er sket noget, siden den første munkesang lød over det øde område.