Af Knud Michelsen

Christianshavn er en bydel, der er særdeles rig på historiske minder, som afspejles i bygninger og miljøer. Min vane tro tillader jeg mig - ligesom i historiske romaner - at lade fantasien supplere de nøgne kendsgerninger. Jeg håber derved at kunne puste liv og ånde i denne kronologiske beskrivelse af Christianshavns udvikling.

1616
Chr. IV inspicerer det søarsenal, han anlagde omkring år 1600. Det omfatter Tøjhuset, som er et våbendepot, og Proviantgården. Mellem dem er havnen - nu Det Kgl. Biblioteks have - med en kanal ud til havneløbet.
Men Chr. IV er bekymret, for søarsenalet er ubeskyttet mod en fjende, der måtte sætte sig fast på Amager.

1617
Chr. IV beser igen området, denne gang sammen med sin hollanske ingeniør Johan Semp.
Chr. IV:
"Hør Semp. Kunne De ikke udkaste en plan til en befæstning med voldanlæg, som kan tilsluttes og supplere de gamle volde omkring København.og som effektivt kan beskytte søarsenalet. Så kan der også indrettes boliger til flådens personel."

Sept. 1617 på Rosenborg:
Semp:
"Deres Majestæt, her er mit forslag til et befæstningsamlæg med personelboliger. Det er lidt efter italiensk mønster med en strengt geometrisk plan."

Chr IV:
"Ærlig talt, Semp, den plan bryder jeg mig ikke meget om. Og flådens personel vil jeg nu hellere anbringe bag Nicolai Kirke. Lav en anden plan med tanke på flotte borgerboliger og handelshuse."

Semp: "Deres Majestæt. Det bliver jo forfærdelig dyrt med pilotering på det frygteligt sumpede areal."

Chr. IV:
"Ja, det ved De jo som hollænder noget om. Men bare rolig, jeg ved, hvordan dert skal financieres. Jeg har en plan. Lav De nu bare projektet og husk: Der skal efter Amsterdamsk forbillede være en bred kanal gennem området. Fra nord til syd. Med anløbsmuligheder for ret store skibe. Bare kom i gang".

Dec. 1617 på Rosenborg.
Semp:
" Ja, Deres Majestæt. Så har jeg udkastet en skitse efter Deres ønsker. Det ser sådan ud!"

Chr. IV:
"Bravo, min gode Semp. Det er, som det skal være. Nu skal de høre, hvordan jeg vil finansiere piloteringen: Grundene, som skal have præsentable størrrelser, bliver tilbudt velhavende borgere gratis. De får oven i købet 12 års skattefrihed og frihed for told og havneafgifter. Til gengæld skal de selv bekoste piloteringen.
Og så udskriver jeg en skat i hele landet. Alle må jo have interesse i, at hovedstaden er vel forsvaret."

1620:
Semp dør efter i øvrigt at være overflyttet til inddigningsarbejder i Slesvig.

1620.
Chr. IV.:
"Jeg har nu glæden at kunne indvie den første broforbindelse mellem Christianshavn og København. Den skal hedde "Den Store Amagerbro". Broklappen skal betjenes af Hans Knip i Knippenshus, som skal afkræve skibene penge for en klapløftning."
En tilhører: ""Den Store Amagerbro"! Det er sågu' da alt for tungt. Lad os kalde den Knippensbro!"

1622
Borgmester i København Mikkel Vibe får skøde på grunden til det nuværende Strandgade 30-32. Denne landmandssøn fra Holstebrokanten havde kæmpet sig frem til at blive storkøbmand, skibsreder, hvalfanger og meget andet. Byggeriet går straks i gang, men da Mikkel Vibe dør i 1624, bliver det den nye ejer, skotten Daniel Sinclair, der tager bygningerne i besiddelse.

1623:
Forsvarsværkerne omkring Christianshavn er færdigbyggede.

1639
Chr. IV på Christianshavns Torv: "Hermed har jeg den glæde, at dette kvarter, som jeg selv har skabt, og som bærer mit navn, udnævnes til selvstændig købstad, helt på linie med København."
Meddelelsen modtages med jubel af forsamlede Christianshavnere.

1640
På hjørnet af Strandgade og Torvegade opføres "Den Rhodeske Gård".

1648
Chr. IV dør.

1662
Fr. III i "Vinterstuen" på Rosenborg. Til stede Fr. III og hans regnskabsfører og fortrolige Christoffer Gabel.
Fr. III:
"Hør Gabel . På Christanshavns Torv ejer jeg jo den bygning, der kaldes "Kongens Gård". Den vil jeg have skal være et asyl for børn. Forældreløse børn, fattige børn og vanartede børn. Alle dem, som det københavnske fattigvæsen har taget sig af i det gamle Pesthus ved Peblingesøen. Vær venlig at bringe dette til udførelse."
Gabel: "Javel, Deres majestæt."

1664
Strandgade 44 - hj. af Strandgade og Bådsmandsstræde - erhverves af Joachim Irgens. Han blev født 1611 i Itzehoe i Holsten. Han blev Chr. IV's kammertjener og fik privilegium til kobberminedrift i Norge.
Fr. III:
"Irgens, hm! De har jo nogle penge til gode, jeg har lånt af Dem."
Irgens:
"Ja, det tør nok siges."

Fr. III:
"Jeg har nogle midlertidige vanskeligheder. Jeg håber, De som delvis betaling vil overtage grunden på hjørnet af Strandgade og Bådsmandsstræde på Christianshavn. De kan jo bygge videre på det hus, som Johan Post allerede har bygget der."
Irgens:
"Nå ja. Pyt så.Hvis vi kan blive enige om værdien." Det bliver de.

1674
Christianshavn indlemmes i København købstad.

1682
19. okt.ved Sct. Annæ Gade: Chr. V.s generalbygmester Lambert van Haven (der trods det hollandsk klingende navn var født i Bergen ): "Jeg er Hans Majestæt Kong Chr. V dybt taknemmelig over at han har betroet mig at tegne den nye kirke, som skal hedde "Vor Frelsers Kirke". Jeg har i Rom ladet mig inspirerre af den geniale arkitekt Gian Lorenzo Bernini og håber, jeg har kunnet bringe hans pragtfulde stil videre til Christianshavn. Og med disse ord skal jeg nedlægge grundstenen til kirken"

1690
Chr. V. ved den nye, 3 m.smalle træbro "Kallebo-bro" fra Vester Voldgade til Kalvebod Bastion:
"Jeg vil nu gå over denne nye bro og derved indvie den"'
En broarbejder:
"Pas på, Deres Majestæt. Det blæser jo i dag, og så er broen farlig."
Chr. V.:
"Nå, Mon ikke blæsten vil respektere Danamarks Konge".

1696
19. april i Vor Frelsers Kirke.
Hans van Steenwinckel den Yngre:
"Som den, der har haft det privilegium at føre tilsynet med opførelsen af Vor Frelsers Kirke skal jeg herved erklære kirken for indviet, således at den første gudstjeneste kan finde sted."

1720
Strandgade 6. Ejeren , Poul Abraham Lehn til lejeren, hans nære ven Peder Wessel, Tordenskjold:
"Kære ven. Falskspilleren Staël v. Holstein har franarret mig en masse penge".
Tordenskjold:
"Det skal han komme til at fortrtyde. Jeg vil udfordre ham til duel"
Duellen finder sted men koster Tordenskjold livet. Ejendommen kaldes nu "Tordenskjolds Gård" og er en af de flotteste på Christianshavn.

1738
På Asiatisk Plaads, ud mod Strandgade, opføres Asiatisk Kompagnis hovedbygning, tegnet i fornem barokstil formentlig af flamlænderen Felix Dusart.

1738
Chr. VI på Christiansborg. Til stede arkitekt Philip de Lange.
Chr. VI:
"Hr. arkitekt. Min oldefar, Frederik III lod på Christianshavns Torv indrettte et "Børnehus", der skulle huse forældreløse, fattige og vanartede børn. Jeg har imidlertid erfaret, at huset nu også logerer voldsforbrydere, løsagtige kvinder og andet rak, og at børnene ikke kan skilles effektivt fra disse og undgå den dårlilge påvirkning. Jeg vil derfor bede Dem og at udarbejde tegninger til en mere velegnet bygning."
Philip de Lange:
"Med største glæde, Deres Majestæt."

1741
Det nye børnehus står færdigt. Forholdene er bedre, men udvikler sig hurtigt igen dårligt. I gården bagved indrettes "Rasphuset", hvor fangerne raspede farvetræ til farverierne. Arbejdet ødelagde deres lunger.

1747
Møde mellem præses for Asiatisk Kompagni, grev J. S. Schulin og hofbygmester Nicolai Eigtved.
Schulin:
"Kære Eigtved, gamle ven. Kunne du ikke tænke dig at lave tegninger til et nyt stort pakhus på kompagniets grund mellem Strandgade og havnen?"
Eigtved:
"Det ville sandelig være en ønskeopgave."
Schulin:
" Bare gå i gang. Jeg skal nok få det gennem direktionen."

30. april 1748.
Direktionsmøde i Asiatisk Kompagni.
Schulin:
"Ja, jeg har nu fremlagt hr. Eigtveds tegninger til et nyt pakhus, og jeg håber, jeg kan formå direktionen til at billige, at byggeriet går i gang".
Forslaget bliver eenstemmigt vedtaget

Sommeren 1750.
Eigtveds Pakhus står færdigt.

1753
Grev Johan Hartvig Ernst Bernstorff mødes i Overgaden oven Vandet med arkitekt og murermester Johan Christian Conradi, indvandret fra Sachsen-Gotha, tidligere entreprenør på Eigtveds Pakhus.:
Bernstorff:
" Hr. Conradi. Vil De kunne påtage Dem her at opføre et etablissement, hvorved 200 drengebørn kunne opdrages og oplæres til manufakturer og søfarten".
Conradi påtager sig opgaven og

1755 står huset færdigt, 19 fag stort

1775
Børnehjemmet flytter ud og søværnet overtager bygningen som "Søkvæsthus", d.v.s. hospital for søetaten. Nu tjener det på andre måder søværnet.

1781
"Den Rhodeske Gård" ombygges.

1781
Asiatisk Kompagni opfører det ejendommelige "Pendant-hus" ved siden af den ganle administrationsbygning mod Strandgade. Facaderne er pratisk talt ens. Men bag den elegante facade, er den nye bygning simpelt hen et pakhus, der skal imødekomme kompagniets store behov for øget pakhus-kapacitet.

1790
Børnene fjernes endeligt fra det gamle "Børnehus" på Christianshavns Torv, som nu hedder "Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.".

1790
Staten køber den gamle Irgens Gård, der indrettes til artillerikaserne.

1817
Fangerne i tugthuset sætter ild på det i håb om at kunne flygte. Fr. VI overværer bekæmpelsen af oprøret og flammerne. Fangerne findes og indsættes på ny. 14 dømmes til døden.

1833
Arbejdet med at opføre Bådsmandsstrædes Kaserne iværksættes.. Planene ændres flere gange.

1838
Urtekræmmer og skibsreder Peter Frederik Suhm Heering overtager ejendommen Overgaden Neden Vandet 11. Ved lidkøb på ejendommen skænker Heering et glas "Heerings Cherry-Cordial" (den senere Cherry-Brandy) og foreslår en skål for den urtekræmmer, hvor han stod i lære og som lærte ham at fremstille denne kirsebær baserede drik, der nu sælges i store mængder i hele verden.

1846
Makkerparret Baumgarten og Burmeister etablerer deres første værksteder på den erhvervede grund Overgaden Neden Vandet 3.

1854
Baumgarten og Burmeister leverer det første jernskib, hærens "Troppetransportskib nr. 1".

1861
Det gamle "Børnehus" på Christianshavns Torv genopbygges og indvies som kvindefængsel.

1865
Baumgarten har trukket sig tilbage fra værftet og Burmeister optager englænderen Wain som kompagnon. Burmeister & Wain er skabt.

1891
"Bombebøssen" får et smukt domicil i den af Thorvald Bindesbøll tegnede ejendom Overgaden oven Vandet 48. Senere suppleret med Dronningensgade 69.
"Bombebøssen" blev stiftet, da kommandør P.N.Sølling 1818 fik tilladelse til, at alle bidrag, der lagdes i en 200-punds bombe i Skippernes Laugshus i København "måtte gå til anskaffelse af et hus, hvori værdige gamle søfolk, eller de, som omstændighederne standse i farten, kunne få et tilflugtssted, indtil de atter kunne komme til søs eller på anden måde sættes i virksomhed".

1931
På Christianshavns Torv, som nr. 45 og 47 ibrugtages det af professor Edvard Thomsen tegnede, funktionalistiske beboelseshus, populært kaldet "Lagkagen".

1954
Efter flere midlertidige løsninger, står den nye Langebro færdig.

1970'erne
Den Rhodeske Gård får sit nuværende udseende som noget af det smukkeste på Christianshavn

1970
Bådsmandsstrædes Kaserne nedlægges. Der er ingen planer om bygningernes eller anlæggets fremtidige benyttelse.

1971
En gruppe slumstormere er samlede udenfor plankeværket omkring den nedlagte kaserne.

Slumstormernes anfører:
"Venner, slumstormere. Vi vil ikke finde os i, at disse bygninger står tomme og ubenyttede, samtidig med, at der mangler boliger til de fattige og unge i landet. Lad os nedbryde plankeværket og tage bygningerne i besiddelse. Lad os danne et samfund, der i modsætning til det, landets politikere har skabt, er virkeligt demokratisk. Og vi vil selv styre det uden indblanding fra det etablerede. Kom så!" Plankeværket bliver nedbrudt og slumstormere myldrer ind på det gamle kaserneareal.

1982
Efter omfattende restaurering ved Erik Møllers tegnestue bliver Eigtveds Pakhus taget i brug som møde- konference og repræsentationsbygning for hele centraladministratuinen