Af Knud Michelsen

Kære læser.
Som ved andre øjebliksbilleder tillader jeg mig at krydre de faktiske kendsgerninger med lidt fantasi i håb om derved at fremmane billeder af fortidens Nyboderfolk i kød og blod.
Hovedkilden til mine oplysninger har været Bo Bramsens "København før, nu og aldrig" bind 5 . Sys og Godfred Hartmann.

7. jan. 1631
Vinterstuen på Rosenborg. Chr. IV skriver ansøgning til Rigsrådet om lov til at opføre Nyboder, fordi der er behov for "at accommodere Søefolcked bedre". Det var der i høj grad. De ansatte ved søværnet, kaldet "Holmens faste Stok" boede i de fleste tilfælde kummerligt til leje i de i forvejen stærkt overbefolkede lejligheder indenfor Københavns volde.

Feb. 1631
Vinterstuen: Til stede Chr. IV. Ind træder arkitekt Hans Steenwinkel den Yngre.
Hans Steenwinkel: Deres Majestæt har ønsket at tale med mig.
Chr IV: Ja Steenwinkel. Rigsråde har givet mig lov til at opføre bygninger udenfor voldene til "Holmens faste Stok" og jeg vil gerne bede Dem påtage dem hovedansvaret for det arkitektoniske arbejde.
H.S. Med største glæde Deres Majestæt.

Juli 1631
Byggepladsen. Under overværelse af bl. a. Chr IV og Steenwinkel foretager en arbejder det første spadestik.

Juni 1636
Chr. IV inspicerer byggepladsen og kritiserer behandlingen af kalken. Det skal gøres ordentligt "ellers bliffver der Skarn aff aldt ded, der gørris".

1641
Arealet syd for Elephantgade (nu Suensonsgade) er bebygget.

Marts 1643
Matros Morten Hansen modtager ordre til mønstring. Torstenssonkrigen med Sverige er brudt ud.. Morten skal gøre tjeneste på kongens skib "Trefoldigheden".

Nov. 1644.
Morten Hansen vender hjem til konen. Han fortæller om slaget på Kolberger Heide, hvor kongen mistede et øje men kæmpede videre, og hvor man jog fjenden ind i Kielerfjorden. I oktober blev man desværre besejret af en svensk-hollandsk flåde ved Lolland. Morten glæder sig ved at se sine seks børn (i en lejlighed på 40 kvadratmeter + uopvarmet loftsrum!) Der er imidlertid 7 børn. Den sidste er født for to måneder siden, og Morten har været væk i 20 måneder. Konen erkender, at skibstømrer Kresten Jensen har trøstet hende i hendes græsenkestand. Morten, hvis sømandsliv ikke just har været præget af stor kyskhed, accepterer storsindet at betragte ungen som sin egen.

Ca 1700
Ved en af Nyboders fire vandpumper går snakken livligt mellem fem sømandskoner.

1755-57
Chr. VII lader under arkitekt Philip de Lange Nyboder udvide mod nord til Elsdyrsgade .

1760
Nogle længer gøres to-etagers.

1800
Sidste udvidelse mod nord op mod Østerport gennemføres under arkitekt Harsdorff.. 1801
Det banker på døren hos kanonér Mads Klausen. Fru Klausen lukker op og får bange anelser. Udenfor står in "Løber", en ordonnans fra kommandantskabet. Og der er grund til de bange anelser. For trods "Løberens" maleriske uniform med små skøder og høj hat, er hans budskab sørgeligt: Mads er dræbt under slaget på Rheden, hvor den uforberedte danske flåde kæmpede tappert mod Lord Nelsons veludrustede skibe.

1805
I et af de små huse i Nyboder bor familien Suenson. Her fødes et drengebarn, som får navnet Eduard.

11. juni 1853
En ung tømrerlærlng bliver syg. Det er det første udbrud af kolera i Danmark. Tømrerlærlingen overlever, men ca. 5.000 personer dør under epidemien.

1853
Nyboders reduktion begynder. Karéen mellem nuværende Olfert Fishersgade, Fredericiagade, Borgergade og St. Kongensgade sælges til nedrivning og ny bebyggelse. Køberen er grosserer H.P.Lorentzen, en af byens byggematadorer.

1858
Syd for Haregade ryddes en plads til "Søværnets Pigeskole", tegnet af Bernhard Seidelin. Fra 1868 var det Søværnets officersskole. Senere Geodætisk Institut og i dag "Bygningskulturens Hus", ejet af "Bygningskulturelt Råd".

1860
Natmanden Mester Jørgen starter kl. 20 fra sin bopæl i Nyboder (i Krusemyntegade!) sin natrenovation. Indholdet af latrinerne smides i havnen ved Knippelsbro.

1863-64 Nyboder er truet af arkiteks Ferdinand Meldahls byplansforslag, der vil nedrive det hele og bygge nye, kvadratiske huskaréer. Det bliver heldigvis ved truslen. Men ved salg og nybyggeri reduceres Nyboder efterhånden til ca. halvdelen af det oprindelige. 1864
Eduard Suenson kommanderer den danske flåde i slaget ved Helgoland og vinder trods jævnbyrdighed i kapacitet en stor sejr. Et lyspunkt i den ellers så sørgelige krig mod Preussen og Østrig. I Nyboder bliver han med rette modtaget som en helt. Tre gader i forlængelse af hinanden omdøbes under eet til Suensonsgade. For enden af gaden - ved St. Kongensgade - står Th. Steins buste af Suenson

1930
Folketinget drøfter salg af hele Nyboder til nybyggeri. Johs. V. Jensen udtaler: "Hvad skåner man de sure, gamle, ubeboelige huse for?" Axel Andreasen skriver sin udødelge Nyboder-vise til forsvar for husenes bevarelse. Den lanceres af Olga Svendsen Salget bliver ikke vedtaget.

1923
Nyboders Mindestuer åbnes i Skt. Paulsgade 24.. Der er åbent hver onsdag 11.00 m- 14.00 og hver søndag 11.00 - 16.00. Den daglige leder er siden 1986 Thor Timler. Han var som matros i marinen med til - for øjnene af besættelsesmagten - at sænke den danske krigsflåde i august 1943. Så måtte han flygte til Sverige. Senere blev han skibstømrer på Holmen. Fra sin pensionsalder på 70 år til i dag, hvor han er 90 har han været fast, daglig leder af mindestuerne.

Blandt hans mange morsomme historier er denne: I huset boede omkring 1870 en familie Sørensen, som havde 6 børn. Overfor dem boede et ægtepar, som ikke kunne få børn. Konen var ulykkelig, men fru Sørensen tilbød hende generøst at låne Sørensen i to dage. Sådan er der så meget om Nyboder.