Af Knud Michelsen

Ligesom i mine ”Øjebliksbilleder fra Gråbrødretorv”,så er ej heller øjebliksbillederne fra Nyhavn en strikt historisk beretning men glimt fra livet i havnen, som det har formet sig gennem århundrederne. I mange tilfælde har jeg taget fantasien til hjælp og beskrevet tænkte situationer for derved at levendegøre den pågældende tid og dens personer. Men jeg har bestræbt mig på kun at digte situationer, som sagtens kunne have udspillet sig i virkeligheden. Om virkeligheden har jeg hentet de fleste oplysninger i Allan Mylius Thomsens bog ”Nyhavn” (Copenhagen This Week og Nyhavns Erhvervsforening 1998) og essaysamlingen ”Nyhavn gennem 300 år” (Redaktion Sverkel Biering. Forlaget Børge Binderup 1972)

1671
Chr. V står med sin halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve (frugt af Fr. III’s sidespring med Margrethe Papen) udenfor dennes palæ , det, der nu hedder Charlottenborg efter Fr. V’s enke.
Til stede er også oberst C. H. v. d. Osten. De betragter det sumpede areal ned mod havnen og forestiller sig den kanal, som allerede Fr. III drømte om, og hvis udgravning obersten skal forestå med sine soldater.

1672
Soldaterne slider hårdt med gravearbejdet under opsigt af oberst Niels Rosenkranz, som har overtaget ansvaret efter den forflyttede v. d. Osten.

1673
Bolværkspælene nedrammes. Kongen har tvunget de tilstødende grundejere til at betale for arbejdet. Dette er næppe urimeligt, da deres grunde vil stige voldsomt i værdi, når kanalen er færdig.

Oktober 1673
Den sidste jord mod havnen fjernes og vandet strømmer ind. Digteren Anders Bording ser det og skriver i sin månedlige, rimede ”avis” :

Det ny begyndte Værk og vide Grøftens Rende,
Som går til Kongens Torv, er kommet nu til Ende.
Selv og Hans Majestæt til Stede var så nær,
At se det salte Vand først indtrænge her.

Nyhavn – eller rettere Gyldenløves Kanal – er en kendsgerning.

1681
Nyhavn 9 opføres, som den står den dag i dag, og som sikkert mange af husene har set ud, såkaldte gavlkvisthuse efter hollandsk forbillede

1690
Hos Nyhavns øltapper samles en gruppe af havnens næringsdrivende: To købmænd, seks skippere, en smed, en stenhugger, en bødker og en hjulmand. De drøfter forretning.
I knejpen samles søfolk, som logerer hos husejerne. De drøfter langfart og damer.

1700
Alkymist – guldmager (og kobbersmed) Henrik Ehm bander i sit værksted i nr. 59 over, at hans metaller, pulvere og syrer endnu ikke er blevet til det klare guld.

1750
En sømand vågner op i sit hummer og opdager, at han i gårsdagens brandert har ladet tatovøren dekorere hans krop med fantasidyr, hjerter og yppige piger.

1765
I nr. 15 åbner købmand Jørgen Alsing sin forretning med orientalske varer som the og porcelæn. Forretningssymbolet – elefanten – sidder endnu døren. På ryggen har dens husets gamle matrikel nr. 8.

1774
I Nyhavn 1 indrettes det måske første udskænkningssted ”Kahytten”. Som stadig eksisterer.

1782
Vintapper Jan v. d. Ostens pakhus – nu Nyhavn 71 - brænder.

1805
Pakhuset genopføres.
Skibsfarten går forrygende. Man handler med begge parter i Napoleonskrigen. Men:

1807
Fra havnen betragter de skræmte beboere englændernes bombardement af København. Man kan glæde sig over, at havnen selv ikke rammes, men man ved ikke , at dens eksistens som langfartshavn – ligesom hele den ”florissante” periode - hermed er slut. Den danske flåde udleveres til englænderne. Der venter statsbankerot og tab af Norge.

1830
Hos porcellainshandler (m.m.) Winchler i kælderen til nr. 13 køber skipper Lassen sig en god flaske Jamaica rom.

1833
På hj. af Nyhavn og Kvæsthusgade åbner Em. Z. Svitzer verdens første bjergningsselskab.

1835
I nr. 20 – på den ”pæne” side af Nyhavn – sidder H. C. Andersen i sin stue på 2. sal. Han er voldsomt i pengetrang og beslutter sig desperat til – i stedet for romaner - at forsøge sig med nogle eventyr for børn. Bl a. ”Fyrtøjet” og ”Prinsessen på Ærten”.

1836
H. C. Andersen skriver ”Konen med Æggene”.

1836
I nr. 65 bor originalen Jens Peter Tønder, søn af en admiral, cand. theol., bladudgiver og sproglærer. Hans elev i fransk, Petri Claudi Ferdinand Worm kvæler ham med en snor og hugger alt af værdi. Han anholdes i Lybæk, dømmes og henrettes i København trods følsomme farvel-vers. Hans hoved stjæles fra kisten af en ung læge, som vil studere sammenhæng mellem psyke og kranieform.

1843
”Den Svenske Nattergal”, sangerinden Jenny Lind besøger skuespilleren C. N. Rosenkilde i nr. 11. (Nu Louis Poulsens Lampefabrik). Hun synger. H. C. Andersen lytter betaget og forelsket.

1847
C. N. Rosenkildes datter, skuespillerinden Julie Rosenkilde, (1849 gift Sødring) har besøgt Heibergs på Christianshavn. Johan Ludvig og Johanne Louise følger hende hjem til Nyhavn. I Porten til nr. 11 sidder en nattevægter i dyb søvn. I spøgefuldt lune undskylder de, at de er nødt til at vække ham for at kunne komme ind. Han svarer: ”Åh, det gør såmænd ikke det mindste. Jeg falder straks i søvn igen”.

1848
H. C. Andersen flytter ind i nr. 67 på 2. sal. Værtens hund modtager ham med en lystig gøen. H. C. Andersen flygter rædselsslagen op ad trappen og skriger: ”Bed den mig – bed den mig?”

1850
H. C. Andersen skriver ”I Danmark er jeg født”.

1850
Sangen går lystigt - og ganske frækt – i sangerindepavillonen i stueetagen i nr. 67 – hvor H. C. Andersen bor på 2. sal. Takket være den indenlandske småskibsfart trives hoteller og knejper i stort tal.

1850
Hotel ”Øresund” indrettes i nr. 3. Nu Café ”Øresund”.

1852
Fire kunstnere, C. N. Rosenkilde fra nr. 11, Casino’s direktør, viseforfatteren Erik Bøgh fra nr. 23, August Bournonville fra nr. 63 og H. C. Andersen fra nr. 67 nyder et glas og snakker kunst i caféen til ”Hotel Stevns” i Nyhavns ældste, uændrede hus nr. 9, bygget 1681.

1870
I nr. 63 lægger August Bournonville sidste hånd på balletten ”Livjægerne på Amager”

1871
H. C. Andersen flytter ind i nr. 18 for at bo de sidste fire år af sit liv til leje hos kgl. medaljør og møntmester Frederik Christoffer Krohn og hustru Sophie, søster til maleren Chresten Købke. De er forældre til Johan og Pietro Krohn, der skrev og illustrerede ”Peters Jul” som en beskrivelse af julen i barndomshjemmet i nr. 18.

1880
Dampskibsselskabet og udvandringsagenturet ”Thingvalla” rykker ind i Nyhavn 1.

1881
”Københavns Forening for Mission blandt Søfolk”, som forsøger at holde søfolk på dydens snævre sti,, lader afholds-briggen ”Fortuna” inderst i kanalen afløse af barakken ”Bethelskibet”

1912
”White Star Line” sælger - i Nyhavn 1 eller 5 - 14 billetter til ”Titanic”s jomfrurejse. De 12 af passagererne omkommer under skibets forlis.

1928
D. 15. marts flytter Sigfred Pedersen og hans veninde Birthe Bovin ind i Nyhavn 17, 1. sal. De bor der kun 2½ måned, men Sigfred får for altid Nyhavn i blodet.

1930
En pige kommer ind fra landet og får job som stuepige. Om aftenen går hun i Nyhavn og kommer i ”godt” selskab. Den næste morgen kan hun ikke komme op i tide og bliver fyret. Hun søger igen til Nyhavn og bliver en af ”Nyhavnspigerne”, som har en anden måde at tjene til livets ophold på.

1932
Ved sit skrivebord i nr. 39 skriver forfatteren Jens Locher næste episode i radioføljetonen ”Familien Hansen”

1933
På Café Shanghai” – nu ”Skipperkroen” – får Sigfred Pedersen og hans faste komponist Niels ”Gammelfar” Clemmensen idéen til en romantisering af nyhavnspigernn. ”Katinka” bliver til.

1941
I Nyhavn 17 optages scener til filmen ”Afsporet” med Ebbe Rode som den stærkt kriminelle ”Stenmåren” og med Sigrid Horne Rasmussen, Ib Schønberg og Johs. Meyer.

1943
Københavns Borgerrepræsentation beslutter, at Nyhavn skal fredes.

1943-45
Under hotel ”Kronprinsen” i nr. 21 – gemmes modstandsfolk. Den daværende Café West i nr. 15 er et reelt modstandscenter. I ”Havfruen” i nr. 39 residerer servitricen Ditte. Når hun fornemmer, at Gestapo kommer på besøg, giver hun et bankesignal på bagvæggen, og de nedskudte, engelske flyvere, der gemmer sig der, forsvinder.

1943
Københavns Borgerrepræsentation beslutter at Nyhavn skal fredes.

1951
For enden af Nyhavns opsættes det store anker til minde om danske søfolk, omkommet under verdenskrigen.
Nyhavn har ikke længere småskibsfarten som sit økonomiske grundlag. Knejpedrift, prostitution og ”rulning” af stakkels svenske turister er dagsordenen. Men:

1980
køber Brdr. Strecker ”Skipperkroen” – det gamle ”Shanghai”, sætter den i fin stand under overholdelse af fredningsbestemmelserne og starter en ny æra for den gamle havn. Peter Tholstrup følger hurtigt efter. Også andre restauratører spiller med, og en række atmosfærefyldte restauranter med alt godt for ganen opstår.

1980
Nyhavn får status som gågade og parkeringspladserne sløjfes.

1991
Restauratørerne stifter Nyhavns Erhvervsforening.

1994-97
Danmarks længste faglige konflikt mellem restauratørerne og RBF = Restaurations- og Bryggeriarbejdernes Fagforening.

1998
På erhvervsforeningens initiativ åbnes for første gang i november måned og frem til jul et julemarked i Nyhavn. Langs kajen rejses maleriske boder, som falbyder et julepræget sortiment fra gløgg og brændte mandler til bamser, prisrimelige lædervarer og krydrede pølser. Julemanden hygger om børnene hver dag kl. 14 – 17. Nissepigerne ”Nissedrys” synger og driller publikum, ”Julesangerne” lader deres unge smukke røster istemme julens melodier.

Lad mig slutte disse øjebliksbilleder fra Nyhavn med to personlige erindringer fra min ungdom – så fjernt som i 40’ne:
En lille kreds af studerende har vedtaget en ”manddomsprøve”. Man skal starte i den ene ende af Nyhavn og på vejen til den anden besøge hver knejpe og drikke en øl. Hvis man klarer hele turen, har man bestået. Jeg dumper på halvvejen.
Jeg spadserer med min skole- og studietids bedste kammerat Bent Koch langs Nyhavn. En formentlig prostitueret – fuld eller desperat – kvinde forsvinder ud over bolværket. Bent, som er en god svømmer, springer ufortøvet ud og får hende reddet - med eller mod hendes vilje.

Ja, kære Nyhavn. Sådan var der så meget. Godt du er her endnu.